top of page

MENU 1

Poke-Bowl.png

POKE BOWLS

Farverige hawaiiansk / indisk / nordisk inspirerede super lækre sushi-salater, typisk bygget op på en bund af ris. Sundere og friskere måltid skal man lede længe efter!

MENU 2

chopped_italian_sandwich_recipe-5-1024x683.png

SANDWICH & PANINIS

Som dansker er det svært at benægte hvor stor en kærlighed vi har for brød. Godt brød. Og med lækkert velafbalanceret indhold, så sidder vores sandwichs & paninis lige i skabet. 

MENU 3

fish&chips.png

FISH & CHIPS

Fisk & Chips med hjemmerørt kryddermayo, guacamole og bådskårne danske kartofler.  Stærkt inspireret af den engelske udgave men tilpasset vores måde at lave mad på. 

410881961_2029495484092440_5828265137189068330_n.jpg

OM OS

I et Danmark hvor streetfood kulturen for alvor har bidt sig fast og hvor de fleste rentable mad-koncepter på hjul allerede eksisterer, så faldt det os ind - som nye spillere på markedet - at den bedste løsning til at komme ind og deltage som mad-leverandør flest mulige steder, måske ligger i at kunne tilbyde flere forskellige lækre, økologiske menuer. De forskellige menuer kommer aldrig til at køre ud på samme tid - det vil altid være 1 menu af gangen. 

Peter Weiss (f. Vejle, 1985) er drivkraften bag projekt "Pete's WheelieGoodFood". Peters baggrund i mad-branchen har dybe rødder idet han som 14-årig startede i køkkenet på det dengang Hotel Australia i Vejle (nu Cabinn). Senere som bageri-medhjælper i Den Gyldne Ovn, som sæson-arbejder på Cafe Stoppestedet på Fanø, cafe-medarbejder i Calella (Spanien), ansvarshavende tjener på mexicanske Tortilla Flats i Vejle, restaurant-ansvarlig på Hopballe Mølle, med-opstarter af VØ Pizza Bar i Vorupør og sidst men ikke mindst - takket være et årti på farten som motorcykel ekspert - har Peter oplevet gang på gang hvor lækker streetfood kan være. Jo bedre gademaden er (dvs. jo højere bundniveauet er) for et givent land, jo bedre er deres generelle madkultur.

Missionen med 'Pete's WheelieGoodFood' er at nå ud i hele landet til store og små arrangementer, have det sjovt mens vi laver mad og dele nogle gode oplevelser med personale, kunder og samarbejdspartnere.

PROJEKT FOODTRUCK 2: TIDSLINJE

Efter en umiddelbart vellykket første sæson og tilpas mange mennesker som havde anbefalet at køre ud til supermarkeder, besluttede jeg mig for at udvide flåden med 100%... Jeg kiggede i noget tid efter en lille vogn og fandt til sidst en i KBH som havde kørt under fanen "Familiegryden". En Fiat Ducato med nogle og 20.000km, en stor Lithium batteri pakke og vigtigst af alt - gasinstallation. Dog var der væsentligt arbejde forude for at få den til at flugte med det koncept (farver, udtryk, stil) som jeg havde brugt så meget tid på at bygge ind i den første.

FEBRUAR 2025

Invester i brugt foodtruck - begynd affoilering - gå rundt om mig selv 1000 gange for at tage en indretningsbeslutning.

Den helt store og svære beslutning var her hvorvidt jeg skulle ofre træk-ud funktionen for at få muligheden for at bygge træpinde og lamellys ind. Jeg tror helt og holdent på at en pæn og stilet foodtruck er den halve sejr men omvendt ville den ekstra bordplads også være gavnlig.

MARTS 2023

Hovedrengøring - affoilering - maling - supermarkedskørsel.

Det bar ikke præg af at tidligere ejer havde gjort sig særlig umage nogensinde ift rengøring. Der var så meget friture olie og slam på gulvet under kogeblussene og overalt trængte der til rengøring. Det viste sig tilmed at jeg skulle ofre penge på et nyt køleskab og derudover investerede jeg i en dobbelt friture, så den i alt har 3 friturekar. Det er for meget, men sådan blev det lige til at starte med. Hele vognen blev kontrolleret af autoriseret gasmand, mine venner fra Byens Bilpleje malede den grøn og jeg fik monteret alt det samme som i den store ift lys, træpinde og menu-skærm. Imellemtiden begyndte jeg at køre ud til Supermarkeder for at kradse lidt flere penge ind at bygge for og jeg glædede mig max til at blive fri for at slæbe tunge kabler med frem og tilbage, ind igennem butikslokaler for at nå til deres pappresser... Alt i alt et meget hurtigere byggeri og vognen er super effektiv og alle pengenge værd. 

bottom of page