
FAQ - Spørgsmål & Svar

Om det er til et privat arrangement, en firma frokost med foodtruck, en festival, konfirmation, byfest, sølvbryllup osv osv... Så er der altid mange spørgsmål. Herunder har jeg listet det meste jeg igennem årene er blevet spurgt om.
Hvilke typer mad & drikke kan man bestille dig til at lave?
Som udgangspunkt kan jeg bestilles til følgende:
Poke Bowls
Varme Bowls
Fish & Chips
Pizza
Burger
Pommes, samosa, tempura rejer & kylling nuggets
Hjemmelavede pandekager
Og er der noget andet som du virkelig godt kunne tænke dig, så sig endelig til og jeg vurderer om det er noget jeg kan/vil lave.
Hvor mange skal vi være før at du kører ud?
Som udgangspunkt kører jeg helst ud til arrangementer med +50 gæster men alting er relativt.
Kontakt mig og vi får en snak om mulighederne.
Hvor lang tid har vi dig?
Langt de fleste "all you can eat" arrangementer er på 90 minutter men hvis der skal dessert indover, så tager det typisk en times tid mere. Jeg klapper ikke lugen i på minuttet - alt er relativt og alle skal selvfølgelig være mætte og tilfredse.
Skal du bruge strøm?
Alt afhængigt af hvilken type mad i ønsker, så svinger kravet fra 220volt til 32amp.
Hvor meget fylder din vogn?
Den fylder som en forvokset varevogn, større er den ikke. I længden er den 7 meter og i bredden 2.25 meter lukket og 3,25 meter med lugen åben.
Jeg er allergisk overfor diverse, kan du tilgodese det?
Som udgangspunkt ja, det er bare noget vi skal snakke om på forhånd.